Evald Tang Kristensen – fortælling om Danmarks store folkemindesamler. Tirsdag den 12. november kl. 19.00 Grundtvigskirken

Efter Evald som ganske lille mistede sin far til en lungebetændelse, begyndte besværlighederne at hobe sig op. Hans mor måtte krybe til korset og spørge sin far, om hun ikke måtte komme hjem at holde hus for ham, da han også lige var blevet enkemand.

Det kunne hun allernådigst få lov til, men hendes børn ville han ikke se! Lillebror blev dog tålt, for den lange rejse hen over heden i åben hestevogn i november havde gjort ham så skrøbelig, at han ikke kunne overleve længe. Evald derimod blev sendt til sin moster, som nok havde plads, men ikke en seng til ham. Her fik han dog lov at bruge dejfadet som soveplads.

Tilmelding: lisbet@grundtvigskirken.dk

Kategori:

Beskrivelse

Evalds liv startede ikke just trygt og roligt, men alle strabadserne var med til at forme ham som menneske. Et menneske, der for godt 100 år siden møjsommeligt vandrede hundredvis af kilometer rundt i Jylland for at møde alle sine informanter. Han kendte til at mangle, så han så ikke ned på folk, fordi de var fattige, men mødte respektfuldt mennesket bag fattigdommen lige der, hvor det var.

Eva vil fortælle anekdoter om hans liv og vandringer, om både eventyr og sagn, som kun er kendt, fordi Evald Tang Kristensen samlede dem, før de sidste forsvandt. De sidste, som stadig troede på så meget mellem himmel og jord, og som gennem generationer havde overleveret de gamle fortællinger. Tusindvis af tekster skrev han ordret ned, mens de gamle fortalte.

Eva vil ikke fortælle tusindvis, men et udpluk.

Før kaffepausen vil hun vælge børnevenlige historier, hvis nogen lader deres barn få godnathistorien fra mig, men ikke kan klare hele aftenen. Efter pausen henvender Eva sig til de voksne. Det hele kan dog underholde og fornøje alle aldre.

Evald Tang Kristensen (1843-1929) blev – mod sin vilje – uddannet lærer og arbejdede som sådan fra 1861. I 1870-erne begyndte han at samle folkeminder sideløbende med embedet.

En del af vintermånederne brugte han på de lange vandringer for at møde sine informanter, på den tid af året, hvor der var tid snak. Han skulle ud til de fattiges hytter, hvor de bedste historiefortællere levede. Her kunne han respektfuldt tale med alle slags folk og på den måde fik han så stort et udbytte.

I 1888 kom han på finansloven og blev tildelt støtte, så han kunne bruge al sin tid på at samle og udgive stoffet i mange bøger og tidsskrifter for at dele sin viden med alle.

Kaffe/the og brød 20 kr.

Arrangementerne er lavet af Grundtvigskirken og udbydes i samarbejde med Foreningen Mennesker Mødes.

Tilmelding: lisbet@grundtvigskirken.dk

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Evald Tang Kristensen – fortælling om Danmarks store folkemindesamler. Tirsdag den 12. november kl. 19.00 Grundtvigskirken”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Loading...